En hednings bekendelser

Det siges ofte, at filosofi opstår af undren.

Jeg har altid syntes, det lyder smukt og rigtigt. Mine overvejelser i den retning opstår som regel af irritation. Jeg læser noget, og ideerne i det skrevne er som sten i skoen. Behovet for at få stenene ud ved at formulere, hvad jeg ser som problemet i tankegangen, ligger bag stort set alt, hvad jeg skriver. Dermed er jeg et menneske, som gennem mit gnavne gemyt insisterer på retten til at være kritisk og se problemer og ikke kun udfordringer i vores hverdag og samfund.

I 2009 startede jeg bloggen En hednings bekendelser for at få et frirum, hvor jeg kunne skrive uden at skulle arbejde med det skrevne (dvs. der gror filosofisk og sprogligt ukrudt i haven). Jeg gav samtidig mig selv en troløs forpligtelse: at jeg ikke behøvede at skrive hverken hver uge eller hver måned, men kun når det lige passede ind.

Bloggen er at finde her.